Solheim effekten

Golfbanerne i Halland venter sig meget af Solheim-effekten og Tylösand-banen egner sig perfekt til store arrangementer, siger European Solheim Cup-direktør Mark Casey

Af: Jørgen Højbjerg

Det har været et par nervepirrende dage for Mark Casey, som er Solheim
Cup-direktør, da GOLFmagasinet møder ham i Halmstad Golfklub, hvor han allerede i midten af juni fik et kontor stillet til rådighed, og hvor han sammen med klubbens personale er godt i gang med forberedelserne til op mod 100.000 gæster i midten af september.

Tylösand Norre bana er turneringsbanen og en klassiker i Norden – en af Sveriges bedste baner, som mange verdenselitespillere har gode minder fra. Men i juli blev banen som alle andre ramt af usædvanligt regnvejr og den lille å, som to gange krydser det smukke 16’ende – et par tre hul på bare 160 meter stod fuldstændigt under vand – selv broen, som sikrer direkte og tørskoet adgang til fairway var så godt som borte. - Vi bliver klar til september, og selv med endnu mere regn,
så skal vi nok klare det, siger Mark Casey, direktør, European Solheim Cup.
- Den voldsomme regn i starten af juli har haft store konsekvenser. I tre dage fra 7. til 9. juli var hele hullet oversvømmet. Masser af bunkers på banen har været fyldt med vand, nogen steder er der sat pumper op og andre steder er drænene gode nok til, at vandet vil være borte og sandet vil være genetableret.
- Allerede for tre år siden, da Halmstad blev valgt som bane havde vi en række krav til forbedringer, som er blevet gennemført, og da klubben, som er en medlemsklub har to 18 huls baner, så får Nordbanen lov til at hvile en hel uge – hver tredje uge frem til konkurrencen.
Banen egner sig utroligt godt til denne type events. Den klassiske, traditionelle næsten linksagtige bane giver gode muligheder for publikum og tv for at få gode billeder – selvom der vil være flest publikum, der følger f.eks. Annika Sörenstams bold, så vil tilskuerne syne af meget, når der f.eks. står et par tusinde mennesker blandt træerne på de lidt mindre attraktive bolde.
- Vi har tonet ned på de traditionelle boder og satser i steder på kvinder – der er faciliteter for børn og der er planlagt forskellige typer underholdning lige fra climbing til øveområder for juniorgolfere. Vi har også i høj grad satset på kvinder som frivillige, og der er overtegnet på listen over de 700 frivillige, som vi skal bruge i den ugen.
- Kvindegolf har forandret sig voldsomt de seneste år – ganske vist er præmiesummerne stadig langt fra det man ser hos mændene, men efterhånden er interessen for kvindegolf lige så stor som interessen for kvinder i f.eks. tennis. Og det der klart, at Skandinavien og frem for alt Sverige står højt på denne liste – ikke mindst fordi den europæiske kaptajn er svensk og mange af kvinder på det europæiske hold er fra ja, Sverige, Norge, Danmark og måske oven i købet Finland.

- Desuden er der nu mange kvinder, som kan leve af at spille på LET-touren – det kunne de ikke for 10 år siden – og her er det som hos mændene, Tiger Woods, som har trukket det store læs – han har forhøjet præmiesummerne i herregolf, så det nu er muligt at have privat jet og være millionær selvom man ikke har vundet, men f.eks. har en god række top 10 placeringer.
Kvinderne er ikke helt med, og vi troede Michelle Wie ville skabe en Tiger Woods-effekt for kvindegolf, men det er ikke sket endnu, siger Mark Casey – men herregud hun er 17 år – så det skal nok komme det positive er, at kvinder der f.eks. har stiftet familie. Iben Tinning er en af dem, vender tilbage og spiller videre på turen – det gjorde de ikke tidligere.
Mark Casey er selv et eksempel på, at kvindegolfen er på vej mod et højere niveau. Jobbet som manager for European Solheim Cup har være et sidejob i det firma, som Mark har arbejdet for, han har også arrangeret andre golf events for herre, men fremover vil han være at finde i som manager for LET-touren kvindegolf.

Golf i Halmstad. Læs om Halmstad Golfklub